I direkte forbindelse med Idrættens Hus ligger Brøndby Hallen.
Den blev opført i 1973, og i 1990’erne gennemgik den en total modernisering. Der er plads til 4500 tilskuere ved sportsarrangementer, og det nyder blandt andet håndboldholdet AG København godt af.
Det er dog ikke kun håndbold, der bliver spillet i hallen. Også Danmarks bedste badmintonspillere, så som Peter Gade og Tine Baun, træner til daglig på halgulvet.
Derudover bliver hallen brugt af flere lokale foreninger, og det betyder at ungdommen på vestegnen kan dyrke både judo, bordtennis og volleyball i hallen, som også bliver benyttet af den lokale ungdomsklub.
Hallen bruges også til andre former for indendørs aktiviteter samt til kongresser og konferencer. Bruce Springsteen spillede sin første koncert i Danmark i hallen den 3. maj 1981.
Også idrætsdage, internationale og professionelle idrætsbegivenheder, konferencer, kongresser, udstillinger, koncerter, eventmaking, fester, messer og loppemarkeder finder sted i Brøndby Hallen, som i samarbejde med Idrættens Hus kan tilbyde både bespisning og overnatning.
Find mere information om Brøndby Hallen her.